3 og 4 dagen i New York

21.07.2013

I går var endnu en aktiv dag - MOMA ( Museum of Modern Art ) hvor vi brugte næsten 4 timer! Interessant også at betragte drengenes kunst interesse ( Guggenheim sprang vi over grundet mindre kendt udstilling for tiden ). 



Umberto Buccioni : Dynamism of a Soccer Player, 1913 - MOMA


Pablo Picasso, Les Demoiselles d'Avignon 1907, MOMA


Andy Warhold, Cambells Soupcans, 1962 - MOMA


Guggenheim Museet


Derefter stod den på endnu en "Top of the World " tur - da turen gik til toppen af Rockerfeller Centret med en mageløs udsigt over Manhatten, Bronx, Brooklin, New Jersey mm samt et flot vue til Empire State Building og Central Park. Billeder og film blev knipset i en lind strøm, så der er noget at kigge på efterfølgende.



I går fik vi ligeledes set 9/11 Memorial - til minde om de 2977 der blev dræbt ved terrorangrebet på World Trade Center! 
Gribende intet mindre - alle navne på de dræbte er her listet op rundt om de to firkantede huller - hvor Tårnene tidligere stod.

 

Det nye Freedom Tower, der erstatter tårnene, der 11. september 2001 lagt i grus af terrorister er næsten færdigt. Det ser imponerende ud - og området er ved at finde sig selv igen. Der pågår dog stadig flere bygningsprojekter inden World Trade Centeret er helt færdigt.



Freedom Tower der erstatter de ødelagte tårne

Vi rundede også Wall Street - og det skete samtidig med mindst 25 brandbiler - der var nemlig meldt om brand i bygningen overfor - så den fik ellers på alle tangenter med hensyn til udrykningslys og -lyd!



 

Massivt opbud af brandbiler foran Wall Street, NSE

Og så skulle tyren da lige tæmmes.................






I dag - sidstedagen - i New York står på en tur til Frihedsgudinden! 
I går fandt vi ud af at for at "se hende indvendig og  - specielt en tur op i "kronen" - så skulle vi have booket for længst - næste ledige datoer bliver i september! Nå men vi tager ud og besøger hende og tager et blik på NY Skyline fra vandet! 

Senere i dag blir der en sidste shopping og måske tager vi en tur med busserne - som vi har tur-pass til - på en "Night Special tur" - dersom der er plads.

Alt i alt nogle spændende og begivenhedsrige dage i NY. Det syntes drengene også.

I morgen går det så sydover - hvor næste destination bliver et 3-dages visit i Washington. Det glæder vi os meget til

Det er meget hektisk herovre så vi ( specielt Kasper ) savner lidt rolige dage - det håber vi på de næste par dage! New York er en heksekedel på godt og ondt med aktivitet døgnets 24 timer. Men overordnet en fantastisk oplevelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar